dahlberg blev grundlagt i 1919, og har siden været en kompetent samarbejds- og sparringspartner for danske virksomheder med engagementer både i og uden for Danmark.
Vi har i mere end 80 år samarbejdet med det internationale forsikringsmarked, Lloyd´s i London, for at kunne følge med danske virksomheder ud i verden. Det betyder, at dahlberg gennem internationale netværk er repræsenteret globalt til gavn for din virksomhed.
Igennem årene har vi løst mangeartede forsikringsopgaver for såvel danske som internationale virksomheder, hvilket giver os en baggrund og en viden, som den dag i dag er til stor gavn for vores kunder.
Siden etableringen i København i 1919 har vi yderligere etableret os i Århus, Odense og Esbjerg. Det er ikke en tilfældighed. Vi har en strategi og et ønske om en stærk lokal forankring, der matcher vores globale udsyn. Vi møder kunderne lokalt, men hjælper dem globalt.
Vi har i alle årene været en danskejet virksomhed, det er vi stadig, og det vil vi også være i årene fremover. Vi har stolte traditioner i branchen, som det ældste danske mæglerhus, og disse traditioner værner vi om.
Vi er med andre ord altid tæt på dig, og vores 125 medarbejdere er altid klar med rådgivning og service, der vil gøre en positiv forskel for dig, din virksomhed og dine medarbejdere.