Ulla Landwehr
Mit navn er Ulla Landwehr, jeg er 38 år.
Jeg startede i forsikringsbranchen i 1990 som elev hos Hafnia i Esbjerg. Siden har jeg arbejdet hos Hafnia/Codan med forskellige arbejdsområder i både Esbjerg, Århus og København. Jeg har bl.a. arbejdet i kundecenter, callcenter, som uddannelsesansvarlig/kursusleder samt i en support/kvalitetsafdeling. Jeg har i alle årene beskæftiget mig med privatforsikringer.
Jeg blev ansat i dahlberg 01. januar 2007.
Jeg hørte om dahlberg fra en tidligere arbejdskollega, og blev smittet af den begejstring, som firmaet blev omtalt med. Det er altid spændende at skulle arbejde indenfor et nyt område, og da dahlberg sætter uddannelse og kompetancer i højsæde, er der rig mulighed for at få den faglige del med i dagligdagen.
Til dagligt arbejder jeg som Key Account Assistant i dahlberg´ pensionsafdeling i Århus. Mit arbejde består i at have en tæt kontakt med vores kunder og deres medarbejdere, når det drejer sig om deres pensions- og sundhedsordninger.
dahlberg er en dejlig arbejdsplads med respekt for, og plads til, den enkelte. Det er en flad organisation, så der er aldrig langt til medbestemmelse og indflydelse.